Der var altid dét menneske i ens liv, som man simpelthen ikke kunne gå fra, selvom hver eneste logiske del af hjernen skreg på, at man skulle løbe. For Ava Montgomery var dét menneske Jace Thorn. Da flyet steg højere op i Manhattans morgenhimmel, hamrede hendes hjerte så voldsomt mod ribbenene, at hun var bange for, at det ville briste. Hun forsøgte at fortælle sig selv, at det bare var et let panikanfald, men den kvælende angst i brystet sagde noget andet.
Trykket i ørerne blev skarpt, alligevel kunne hun ikke samle energien til at finde ørepropperne frem fra tasken. Hun var for optaget af at huske, hvordan man trækker vejret. Hun burde have vidst bedre end at rejse alene. Hun burde have vidst, at det at vende tilbage til denne by ville betyde, at hun måtte møde de spøgelser, hun havde brugt syv år på at løbe fra.
Med lukkede øjne lod hun tankerne glide tilbage til high school. Dengang havde livet føltes som en række sikkerheder. Hun vidste præcis, hvem hun ville være, og præcis hvem hun ville være sammen med. Men skæbnen havde en grusom måde at demontere planer på.
Nu, som 24-årig, var hendes ønsker skrumpet ind til de simple ting. At komme hjem til familien. At fejre helligdage uden et tungt hjerte. At være der til sin fars lægeundersøgelser.
Vejen ind i skuespillet havde været hård. Efter high school i Los Angeles var hun flygtet til London for at studere drama og havde bygget et liv, der holdt hende langt væk fra den eneste mand, hun ikke kunne glemme. Det var syv år siden, hun sidst havde set ham. Jace Thorn.
Navnet var ætset ind i hendes historie. Han var hendes første kærlighed, hendes eneste kærlighed, og grunden til, at hun ikke havde kunnet give sit hjerte til nogen anden siden. Selv fra den anden side af et ocean kunne hun ikke slippe for ham. Venner lod hans navn falde.
Hvordan han havde overtaget sin fars imperium i starten af tyverne. Nu, i starten af trediverne, var Jace blevet en hensynsløs milliardær, en mand i stormen, der løste enhver virksomhedskrise med kold præcision. Han var verdens mest eftertragtede ungkarl, men rygtet sagde, at han aldrig lod nogen komme tæt på. Da nyheden om hans private forlovelse nåede hende, følte hun en dør i hjertet endelig lukke i.
Hun var kun i New York for Mayas skyld. En kær veninde, der skulle fejre sit lykkelige liv. Men inde i brudesuiten i den luksuriøse villa lignende eventyret et vrag. Hvid silke lå i pøle på gulvet.
Smykker var strøet omkring. Maya græd. ”Ava, jeg kan ikke,” hulkede Maya. ”Det er en forretningsaftale.
Jeg elsker en anden. Jeg stikker af. ”
Før Ava kunne tilbyde en løsning, stod Mayas far i døren. ”Jeg er nødt til at gå,” hviskede Maya og kravlede mod vinduet.
”Vær sød, Ava, dæk for mig. Bare et øjeblik. ”
Ava blev efterladt alene. Pludselig blev døren smækket op.
Der stod spøgelset, hun havde løbet fra. De samme grå øjne mødte hendes, men de var ikke kolde. De brændte med en skræmmende, triumferende glæde. ”Jace.
”
”Ava Montgomery. ” Hans stemme var et lavt, tilfreds brum. Han lignede ikke en svigtet brudgom. Han lignede en mand, der netop havde vundet den ultimative præmie.
”Maya. Hun løb,” stammede Ava. ”Hun er væk. ”
Jace veg ikke tilbage.
I stedet spredte et langsomt, ondskabsfuldt smil sig over hans ansigt. ”Hun løb. ” Han udstødte en mørk, munter latter. ”Min brud forsvinder femten minutter før løftet, og jeg finder dig stående i hendes sted.
Sig mig, Ava. Tror du virkelig, jeg er ked af det? Det her er det heldigste, der er sket mig i syv år. Det er skæbnen, der retter en fejl.
Jeg bliver gift i dag, Ava. Og jeg gifter mig med dig. ”
Vejen op ad altergangen føltes som en march mod en eksekutionspeloton. Avas ben var tunge, men Jaces hånd var en skruestik omkring hendes arm, der førte hende frem med en skræmmende rolig styrke.
Den store sal var fyldt med Manhattans elite, alle iagttog med tilbageholdt åndedræt. De så ikke hendes panik. De så kun en smuk kvinde i et hvidt slør. Da de nåede præsten, var luften tynd.
Da tiden kom til løfterne, var Jaces stemme lav og rolig, en skarp kontrast til det hektiske hamren i Avas hjerte. ”Jeg erklærer jer nu for mand og kone,” erklærede præsten. ”Du må kysse bruden. ”
Ava forventede et formelt kys på læben.
I stedet trak Jace hende tæt ind mod sit bryst. Hans læber tog hendes med en knugende intensitet, der splintrede syv års forstillelse. I et forræderisk øjeblik forsvandt hendes vrede, erstattet af en længsel, hun havde troet, hun havde begravet for evigt. I det sekund ceremonien sluttede, faldt masken.
Jace aflyste receptionen og slæbte den inderkreds ind i en privat fløj. Mayas far, Luke, var rasende, hans ansigt lilla, mens han brølede om ødelagte forretningsaftaler. Jace forblev øjet i stormen. ”Maya stak af,” sagde han koldt.
”Jeg valgte simpelthen kvinden, der stod i hendes sted. Thorn-navnets omdømme er intakt. Det er det eneste, der betyder noget. ”
Tavsheden blev brudt, da Avas tvillingebror, Nick, kastede sig frem, og hans knytnæve ramte Jaces kæbe.
Jace forsvarede sig ikke. Han tørrede bare blodet fra læben med et tilfreds smil. ”Nick, please,” græd Ava, men hendes brors øjne var kolde. ”Du giftede dig med ham,” hvæsede Nick.
”Manden, der ødelagde os. Du er død for mig, Ava. Forsvind ud af mit syn. ”
Ordene ramte som et fysisk slag.
Fordrevet af sit eget blod fulgte Ava efter Jace til hans penthouse. Fæstningen af glas og stål i tre etager duftede af dyr cedertræ og kold marmor. ”Værelserne er ovenpå,” sagde Jace uden at se sig tilbage. ”Vælg et hvilket som helst.
Bare hold dig væk fra mit. Jeg er ikke i humør til en forestilling i aften. ”
Han forsvandt ud i skyggerne og efterlod Ava alene. Hun krøllede sig sammen på den designer-sofa, stirrede på måneskinnet og undrede sig over, hvordan hun var blevet hustru til en mand, der ikke engang gider se på hende.
Morgenlyset ramte penthouse-lejligheden med et koldt, ubarmhjertigt skær, der kastede sig ud over gulv-til-loft-vinduerne af glas. Ava vågnede på sofaen i stuen, stiv i lemmerne og med ondt i nakken fra den akavede stilling. Det designer-tæppe, hun havde brugt som varme, lå over benene, men det havde ikke gjort meget mod den kolde luft fra centralvarmen. Hun nåede knap at få færdig sin første kop kaffe, mens hun stirrede blankt på Manhattans skyline, før Jace dukkede op.
Han så upåklagelig ud, som om gårsdagens kaos ikke havde rørt ham. Han var allerede klædt i et skarpt, skræddersyet jakkesæt, der formentlig kostede mere end hendes bil. Hans kæbe var nu markeret af et mørkt lilla blåt mærke, hvor Nicks knytnæve havde ramt. Tavsheden mellem dem varede ikke længe.
Spændingen sprang, da Jace kom med en skarp bemærkning om hendes gamle liv og den lille, ynkelige lejlighed, hun havde forladt. Ava stillede sin kop fra sig med et brag, øjnene lynede. ”I modsætning til dig, Jace, fik jeg ikke et job som fødselsret,” spyttede hun, stemmen rystede af ophobet frustration. ”Jeg arbejdede hårdt for alt, hvad jeg har.
Jeg voksede ikke op med en sølvske i munden, mens jeg trådte på andre for at komme frem. ”
Jace lod en kold, skarp latter runge i det mægtige opholdsrum. ”Nå, men du skal heldigvis ikke arbejde så hårdt for at sætte dit præg længere. Fra nu af bliver du bedre kendt som min kone end som en uerfaren skuespillerinde, der er for talentløs til at passe ind i nogen rigtig film og spiller som en Barbie-dukke.
”
Ordene ramte som en fysisk flad hånd mod brystet. Han var ikke færdig. Han gik rundt i rummet, øjnene skannede hende, som om han læste et regnskab. ”Lad os være ærlige, Ava.
Du har lavet to film på tre år. Din tilstedeværelse på sociale medier er ubetydelig. Du er selve symbolet på en mislykket karriere. Uden dette ægteskab ville du sidde tilbage i den skabsstørrelse af en lejlighed allerede næste år.
”
Rasende og nødsaget til at flygte fra penthouse-lejlighedens kvælende luft stak Ava af. Hun havde brug for normalitet, og det betød at se Zach, hendes high school-ven og nuværende medskuespiller. Hun ankom til hans hus forventende et arbejdsrum og et venligt ansigt, men i stedet blev døren åbnet af en blond kvinde, hun aldrig havde set før. Kvinden, halvt påklædt og ligegyldig, hviskede, at det var en engangsforestilling, før hun så Ava op og ned med et hånligt blik.
”Hvor mange penge betaler Zach dig i timen? ” spurgte hun. Ydmygelsen tyngede Avas mave. Inde i huset fandt hun Zach soveværelset i en sløv ligegyldighed over, at hans nyeste knald havde forvekslet hans bedste ven med en call girl.
De sad over for hinanden ved det lille køkkenbord for at spise morgenmad, men Ava kunne ikke spise. Hun stak en ske ned i den græske yoghurt, appetitten helt forsvundet. De forsøgte at tale om den kommende trailer til deres film, men samtalen blev ved med at glide tilbage til sandheden. Ava advarede ham om hans hensynsløse playboy-livsstil og den meget reelle risiko for uhelbredelige kønssygdomme, hvis han ikke begyndte at passe på.
Zach trak bare på skuldrene og drejede samtalen hen på det ene navn, han ikke kunne glemme. Lana. Han påstod, han var over hende, sagde endda, at han frivilligt ville være forlover til hendes bryllup med Kyle, men Ava så masken glide i hans øjne. At vende tilbage til penthouse-lejligheden var endnu værre.
Luksussen føltes nu som en fornærmelse. Hun gik ind på badeværelset for at vaske dagensindtrykkene af sig, kun for at opdage, at Jace med vilje havde efterladt de næsten tomme sæbeflasker til hende. Hun fandt sig selv desperat forsøgende at klemme de sidste dråber ud, frustreret over hans smålighed. Mens hun kæmpede med bruseren, bankede et pludseligt, tungt slag mod døren.
Før hun kunne råbe til ham, at han skulle vente, brasede Jace ind. Ava gispede og mistede grebet om brusehovedet, som klirrede ned i karbadet og sprøjtede vand ud over det hele. ”Har du tænkt dig at gå til din fest i mit tøj? ” spurgte Jace fra døråbningen, som om han ejede hver eneste centimeter af rummet.
”Hvor i helvede har du mistet forstanden? Jeg tager et bad! ” råbte Ava og forsøgte febrilsk at trække gardinet for for at skjule sig. Hun drillede ham med hans kommentarer om hendes lille lejlighed, en stikpille, hun vidste ramte hans milliardær-stolthed hårdt.
Jace forblev tavs, de grå øjne mørknede med en kold intensitet, der lovede et modangreb. Han sagde ikke et ord mere, før han gik ud. Men blikket, han gav hende, fik hende til at forstå, at krigen inde i penthouse-lejligheden kun lige var begyndt. Ava trak sig tilbage til omklædningsrummet, luften stadig tyk af spændingen fra deres skænderi.
Hun rakte ud efter sin yndlingskjole, en gul silkekjole, der normalt fik hende til at føle sig uovervindelig. I det andet rum kunne hun høre Jace bevæge sig. Han havde skiftet til en skarp sort skjorte, ærmerne rullet op, så hans solbrune underarme var synlige. Han lignede enhver tomme af en milliardær-titan, og Ava hadede, hvordan hendes hjerte flagrede ved synet af ham.
Hun brugte den næste time på at tørre sit hår i store krøller og lægge makeup, byggende et skjold mellem sig og verden. Hun var fast besluttet på at se ud som om, hun havde styr på tingene, selvom hendes liv i øjeblikket var et vrag. Men da hun trak den gule silke over hovedet, fangede en mærkelig metallisk duft hendes opmærksomhed. Hun vendte sig mod spejlet og udstødte et gisp af rædsel.
Smurt henover bagsiden af kjolen var en lys, levende rød plet. Hvad i alverden? Er jeg ved at få menstruation? Hun gik i panik, hænderne fløj til stoffet.
Men da hun inspicerede mærket, gik det op for hende, at det ikke var blod. Det var blæk. Bevidst placeret. Det var ikke hendes krop.
Det var ham. Hun smækkede døren op med et brag. Jace stod lænet op ad væggen og tjekkede roligt sit guldsmykke af et ur. Hans læber krøllede sig til et langsomt smil.
”Er du ved at løbe tør for tamponer? ” spurgte han med stemmen dryppende af falsk bekymring. ”Jeg troede, du var bedre end det her. Det er det fjolleteste, mest barnlige hævn nogensinde.
” Ava sydede, ansigtet rødt af raseri. ”Intet kan være fjollere end din trussel om at dukke op til en pressekonference i shorts,” kontrede Jace køligt. ”Du annoncerede vores reception for hele verden uden at spørge mig, Ava. Du tvang min hånd.
Tror du, du er den eneste, der kan spille spil? ”
Jace tjekkede sit ur igen, ubekymret over hendes raseri. ”Vi kan diskutere din garderobe-håndtering senere. Gå nu og find noget tøj, hvis du har noget, der ikke er ødelagt.
Vi er allerede forsinkede. ”
Det tog yderligere tredive minutters febrilsk søgen, før Ava endelig hoppede ind i bilen. Jace sad allerede bag rattet, motoren kørte utålmodigt, og han lignede en, der var sekunder fra at køre alene. Luften var elektrisk af gensidig modvilje, mens de susede mod stedet.
Da de nåede frem, var gaden et hav af kaos. Journalister og fotografer kæmpede ved barriererne, deres blitzlys blindede mod bilruden. ”Hvad gør vi? ” spurgte Ava, stemmen rystede.
Synet af den enorme menneskemængde fik hende til at gispe. ”Jeg havde ikke regnet med så mange,” sagde Jace med rynket pande. ”Bliv i bilen. Gå ikke ud, før jeg åbner døren.
Vi er nødt til at ligne en forenet front. ”
Han steg ud, og brølet fra mængden blev kraftigere. Et øjeblik senere åbnede døren, og Jace rakte sin hånd frem. Ava lagde sin håndflade i hans, da han trak hende op på benene.
I det sekund, hun trådte ud på fortovet, lagde hans hånd sig fast mod hendes lænd. Den fysiske kontakt sendte et stød gennem hende. ”Bare rolig,” hviskede han i hendes øre. ”Jeg har dig.
Bare gå. ”
Han håndterede pressen med ynde, besvarede spørgsmål om deres hvirvelvind-romance, mens hans krop forblev klistret til hendes. Han var et skjold mod mængden. Han rakte ud og strøg en løs hårlok fra hendes ansigt, lænede sig ind, som om han delte en intim hemmelighed.
”Gå derover og stil dig hos Jen,” sagde han og nikkede mod indgangen. Men da hun begyndte at bevæge sig, strammede hans greb om hendes arm og trak hende tilbage til hans bryst. Før hun kunne reagere, lænede Jace sig ind. Foran alle kameraer i Manhattan lagde han et blødt, langt kys på hendes mund.
Avas øjne blev store af chok, da han trak sig en centimeter tilbage. Hans hånd strøg hendes kind, de grå øjne glimtede. ”Få det rådyr-i-forlygterne-look af dit ansigt, kone,” hviskede han. Jace vendte sig tilbage mod mængden med et tilfreds smil.
Mens Jen hoppede af glæde, og nyheden om deres ægteskab trendede verden over, indså Ava, at krigen langt fra var slut. Men for første gang i syv år var muren mellem dem endelig begyndt at smuldre.