Jeg stod i mit eget køkken i Katy, Texas, med hospitalarmbåndet stadig om håndleddet efter dagens kemobehandling, og hørte min kone grine i telefonen. Ikke en høflig latter. En ægte, løs latter….
Ingen forbereder dig på det øjeblik, hvor du indser, at din kone hepper på kræften. Ikke lægerne. Ikke pjecerne, de giver dig på kræftcenteret med deres omhyggeligt optimistiske sprog. Ikke rådgiverne, der taler om at læne sig op ad sin støttekreds, som om ens støttekreds ikke allerede havde pakket følelsesmæssigt og begyndt at bygge et … Read more